Dagcreme og natcreme

Hemmeligheden bag en velplejet ansigtshud finder du her!
For at pleje din hud skal du først og fremmest sørge for at vælge produkter, der passer til din hudtype. Tør hud har ikke de samme behov som fedtet hud.
Forurening, røg, stress... Alle disse faktorer har en skadelig virkning på huden. Beskyt din hud mod disse daglige stressfaktorer, med hudplejeprodukter før du går hjemmefra om morgenen, og rens din hud omhyggeligt, når du kommer hjem om aftenen.

Hvorfor bruge en natcreme?

Mange tror, at man bare kan bruge sin dagcreme om natten – eller helt undgå at bruge hudpleje i ansigtet om natten. Men det er en misforståelse, for der er stor forskel på effekten af en dagcreme og en natcreme.
Dagcremer er udviklede til at beskytte mod de faktorer huden udsættes for i løbet af dagen, f.eks. forurening, sol, kulde samt udtørring fra aircondition eller computerskærme m.m. Natcremer derimod er udviklede til at genopbygge huden efter dagens strabadser.
De processer som finder sted i huden om natten, adskiller sig fra det som sker i huden om dagen. Om dagen er hudens forsvarsmekanismer aktive, mens om natten er hudens primære opgave at genopbygge sig selv. Cellefornyelsen er på sit højeste om nattenog huden skiller sig af med gamle hudceller. Ved at anvende en natcreme, med ingredienser som tager højde for den genopbyggelse som sker, vil huden hurtigere gendanne sin vitalitet. Ingredienserne i en natcreme er tænkt som et kompliment til de ingredienser som anvendes i en dagcreme. Koncentrationen af de aktive ingredienser i huden falder i løbet af dagen og derved mindskes effekten af cremen.
Ved at anvende en natcreme i samme serie som dagcremen, får huden nye forsyninger af aktive ingredienser og effekten forstærkes. Fordi formuleringen af en natcreme er anderledes end en dagcreme, vil der tit kunne tilsættes højere koncentrationer af de aktive ingredienser i en natcreme. Dette skyldes, at der i dagcremen skal tilsættes ingredienser, som hjælper huden med at forsvare sig mod de ydre påvirkninger den møder i løbet af dagen. Med en natcreme behøver man heller ikke at tage højde for efterfølgende påføring af makeup, hvilket tillader en rigere konsistens i forhold til en dagcreme.