solutions and proton pen copy

Microneedling

Hos The Skin Academy udfører vi professionel behandling med microneedling. Vores kunder kommer af forskellige årsager. Nogle kommer, fordi de ønsker at minimere deres bekymringsrynke og fine linjer omkring overlæben. Andre kommer, fordi de har problemer med løs hud på kinderne og ved øjnene. Nogle fordi de er kede af deres aknear, store porer i huden eller bare ønsker en effektiv anti-age behandling. Der kan med andre ord være mange grunde til at vælge en microneedling-behandling. Book derfor en tid hos os, så tager vi en snak om, hvordan microneedling kan gavne dig din hud. 

Hvad er microneedling? 

Microneedling er en bestemt hudplejebehandling, der har til formål at sætte gang i din huds fornyelse. Med ganske små og tynde nåle af aluminium stimuleres kollagenopbygningsprocessen ved at prikke mikroskopiske huller i din underhud. Lidt forenklet kan man sige, at man ved microneedling udnytter hudens evne til at hele efter at være blevet “skadet”. Når huden bliver skadet, reagerer den nemlig ved at forsøge at hele sig selv igen. 

Når huden perforeres, reagerer den ved at skabe nyt kollagent væv. Alle mennesker har kollagent væv, men tykkelsen af dette lag bliver mindre i takt med alderen. Den faldende produktion af kollagen er også en af de helt store årsager til, at du med alderen får rynker og fine linjer i huden. 

Under vores microneedling-behandling anvender vi et serum, der indeholder aktive ingredienser. Og fordi vi under behandlingen prikker mange tusinde kanaler i din hud, så vil disse ingredienser trænge ned i din underhud langt mere effektivt end ved en almindelig påsmøring. Effekten af serummets unikke egenskaber ses derfor også nærmest omgående.

Microneedling efterlader din hud endnu smukkere 

OK, så microneedling udnytter kroppens egen regenereringsproces og sætter dermed gang i din kollagenproduktion. Men hvad skal det så gøre godt for?

Microneedling-behandlingen er fantastisk og effektiv af flere årsager. For det første efterlader den din hud endnu smukkere. Du får et yngre og friskere udseende. Simpelthen. Og ved gentagne behandlinger forbedres din huds struktur, og dine rynker og fine linjer reduceres markant. 

Nedenfor kan du se nogle af de gode ting, microneedling medfører: 

  • Behandlingen booster dit niveau af kollagen og elastin 
  • Den skaber forbedring af vævet, overfladens struktur og pigmentering 
  • Den reducerer forekomsten af akne ar, dybe ar og strækmærker 
  • Behandlingen mindsker forekomsten af fine linjer og rynker
  • Den reducerer forstørrede og grove porer 
  • Behandlingen efterlader din hud fornyet og genskab  
  • Den øger absorberingen af produkter gennem huden 

Microneedling er altså en givende og virksom behandling, der kan hjælpe på en lang række af hudproblemer. Men selv hvis du ikke døjer med akne ar, dybe porer eller rynker, så kan du få glæde af behandlingen. Den er nemlig også en effektiv anti-age behandling, idet den booster din hud og gør den mere elastisk og stærk, så den nemmere kan optage næring.

Gør microneedling ondt?

Tænker du, at microneedling lyder smertefuld og ubehagelig? En microneedling-behandling hos os er faktisk nærmest smertefri. Du skal dog være opmærksom på, at når behandlingen er færdig, så kan din hud være en smule varm og lidt rød. 

Når du kommer på vores klinik, får du selvfølgelig en grundig forundersøgelse og en snak om, hvad du kan forvente. 

Værd at vide før og efter en microneedling-behandling

Før og efter Microneedling-behandling er der et par gode råd, du bør følge, for at opnå de bedste resultater:  

  1. Anvend ikke selvbruner op til behandlingen 
  2. Undgå solbadning – dit ansigt må ikke være solbrændt, når du kommer 
  3. Undgå solbadning i mindst 72 timer efter behandlingen 
  4. Anvend solfaktor 50 i mindst to uger efter behandlingen 
  5. Undgå smertestillende præparater som Ibuprofen, Treo, Ipren og Ibumetin et par dage før din behandling. Det smertestillende præparat nedsætter blodets evne til at størkne, så du har større risiko for hævelse og blå mærker, hvis du har indtaget dette.


Få smukkere og sundere hud hos The Skin Academy

Skal du booke din første behandling med microneedling hos os? Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til selve behandlingen eller har brug for et par råd, inden du booker din tid. Du kan finde vores kontaktinformation her. 


PROTONPEN in hand (3)

Se vores
behandllinger

Vores tilgang til hud og hudpleje bygger på mere end 30 års erfaring og på en fælles passion for at skabe sund, smuk og ensartet hud.

Læs mere >

 

Book en tid
hos os

Det handler om sund hud, en professionel oplevelse og resultater ud over det sædvanlige.

Book >