Velkommen til vores univers af resultatskabende hudplejeprodukter og behandlinger

Vi er blandt Danmarks førende distributører af professionelle skønhedsprodukter og arbejder målrettet på at udbrede kendskabet til de bedste og mest effektive hudplejemetoder og nicheprodukter.

Vores tilgang til hud og hudpleje bygger på mere end 30 års erfaring og på en fælles passion for at skabe sund, smuk og ensartet hud.
Vores brands er håndplukkede og har alle en særlig historie på hjerte.

En historie om sund hud, en professionel oplevelse og resultater ud over det sædvanlige.

Beauty Akademiet ApS blev stiftet i 1994 af kosmetolog og hudspecialist Jane Varto.

I 2015 åbnede The Skin Academy på Østerbro i København – vores smukke klinik og showroom, hvor vi tilbyder behandlinger og hvert år uddanner, træner og efteruddanner mere end 100 kosmetologer og hudspecialister fra hele landet.

”Hos Beauty Akademiet sætter vi en ære i at opdage og distribuere professionelle nicheprodukter, der har en særlig historie på hjerte og kan skabe unikke resultater i huden…”.

Jane Varto, stifter og indehaver

Jane er Beauty Akademiets CEO og founder. I tæt dialog med pHformula er hun sparringspartner i udviklingen af nye hudplejeprodukter.

Jane er kendt som en af skønhedsbranchens mest visionære og nytænkende kræfter med sin forståelse for produktudvikling, virkningsfulde ingredienser og metoder inden for ansigtspleje. Og så finder hun stadig tid til at møde sine klienter og lave behandlinger.

Om sit job siger Jane:

 

At være kreativ, få nye idéer og udvikle nye produkter og behandlinger, gør mig glad. Det er dejligt og helt fantastisk at arbejde med og udbrede kendskab til produkter, der reelt gør en forskel. Og selv om om jeg er chef, sætter jeg pris på muligheden for stadig at være på gulvet og behandle vores kunders hud.

Janes favoritprodukt

 

C.R. recovery fra pHformula. Hver gang jeg bruger lige netop dette produkt, føles det som at få et kæmpe kram. Og alle har brug for et kram.

Teamet bag

Henriette Heiberg Vinther

Daglig leder

Henriette er daglig leder af Beauty Akademiets medarbejdere, og så rejser hun også verden rundt for at finde spændende hudplejenyheder.

Om sit job siger Henriette:

 

Jeg elsker, at vi er i konstant udvikling. Det gør mig stolt – og jeg ved, vi fortsætter med at udvikle og forbedre os selv og vores produkter. Det gør mig glad, at jeg kan arbejde med min passion hver dag. Og jeg elsker den positive og altid gode stemning mellem mine meget dygtige kollegaer. 

Henriettes favoritprodukt:

 

A.C.T.I.V.E. formula er en genistreg – som at få din favoritkosmetolog med hjem!
Den unikke kombination af syrer arbejder effektivt på min huds fugtniveau, elasticitet og de fine linjer og rynker. 

 

Anne (P.) Corneliussen

Kommunikationschef

Annes hovedfokus er ord. Ord og billeder. Hun varetager Beauty Akademiet og pHformulas kommunikation til klinikker og kunder samt pressen og ambassadører.
pHformulas loyalitetsapp og hjemmeside er bl.a. også Annes ansvar, samt at lede pHformula i den rigtige retning på diverse SoMe platforme, og have et æstetisk visuelt øje på det hele.

Om sit job siger Anne:

Det er en gave for mig at få lov til at lege med ord i hverdagen, der tilmed ofte drejer sig om nogle af mine absolutte favoritprodukter. Igennem mange år har pHformula (og Jane) gjort en kæmpe forskel for min hud, så det er ingen sag at synge lovsang om dette mærke. At jeg har så bred en vifte af opgaver, er afgjort en fordel, når man, som jeg, elsker at være i gang.

Annes favoritprodukt:

Det er jo som at skulle vælge imellem mine børn! Valget falder dog ikke desto mindre på ’C.R. recovery’. Det er som et kram min hud er blevet afhængig af….mit ’øde ø’ produkt. ’C.R. recovery’ beroliger min hud, giver utrolig meget fugt, en superwoman af en antioxidant, og så sparker den min huds inflammationer og stress til hjørne.  

Emilie Sell Spang

Salgschef & pHformula specialist

 

Emilie er sammen med Cecilie Beauty Akademiets trænerteam.

Om sit job siger Emilie:

Jeg ser det som et stort privilegie at få lov til at arbejde med min hobby. At gå på arbejde hver dag, og få lov til at nørde ingredienser, udvikle kunder og formidle budskaber om det, jeg brænder for, giver mig en fantastisk glæde.
At jeg samtidig er så heldig, at det er blandt kolleger, der har samme passion for faget som jeg, er jo kun en ekstra bonus.
Jeg føler, at jeg er havnet i en lille hyggelig familie med hudpleje i fokus, men hvor der stadig er højt til loftet og let til smil og sjov.

Emilies favorit produkt:

At vælge kun et produkt som favorit er svært. Jeg kan ikke undvære nogle af mine grundlæggende produkter som rens, recovery, active og post. Men jeg elsker, når min recovery serum er tom, for så ved jeg, at det er tid til en vitaminindsprøjtning med en af de fantastiske concentrated corrective sera!! Jeg bruger dem skiftevis, alt efter årstid: VITA C i foråret for at klargøre huden til sommer, MELA for detoxe cellerne og rydde op efter sommeren. HYDRA i efteråret til at gennemfugte inden vinteren. Jeg er vild med deres konsistens, deres duft og ikke mindst, det resultat de giver. 

Cecilie Post

Cheftræner & pHformula specialist

Om sit job siger Cecilie:

Det bedste ved mit arbejde er, at jeg kan få lov at formidle, hjælpe og motivere andre – alt sammen med sparring fra mine skønne kollegaer. Vi er i konstant udvikling og ikke to dage er ens! Det er super fedt!
Det gør mig glad, at vi med pHformula produkter kan gøre en stor forskel og skabe effektive, hurtige og flotte resultater for rigtig mange.

Cecilie favorit produkt:

Uha, det er virkelig svært at vælge.. Men min absolutte favorit må være P.O.S.T. recovery cream.
Den er så blød, fugtgivende og lindrende på huden og skaber balance med det samme. Og så elsker jeg at den både er anti-inflammatorisk og spækket med en masse gode antioxidanter!

Lise-Lotte Molise Falk

pHformula specialist & behandler

Liselotte laver skræddersyede behandlinger til Beauty Akademiets klienter og sørger for, at de går fra klinikken med den nødvendige viden om pHformulas produkter.

Om sit job siger Liselotte:

 

Det gør mig glad at opnå gode resultater med behandlingerne. At være med til at gøre en forskel for mennesker og tale med dem og gå på opdagelse i, hvor og hvordan jeg kan hjælpe dem. Det bedste ved mit job er kollegerne, miljøet og helt klart, at pHformulas produkter har egenskaber, der er spændende og tilfredsstillende på grund af de resultater, de skaber for huden. 

Liselottes favoritprodukt:

P.O.S.T. recovery fra pHformula. Et produkt der kan stå alene på mange måder. Det er et produkt,  jeg vender tilbage til, fordi det giver min hud så meget fugt, får den til at shine og til at fremstå glat og balanceret. Og det giver den perfekte base under makeup.

Anna Blom Hindskov

pHformula specialist & kundeansvarlig

Anna besøger og servicerer Beauty Akademiets kunder og sørger for, at pHformula er repræsenteret optimalt ude i klinikkerne. Hun afholder også events hos klinikkerne og underviser deres personale, så de er opdaterede på den nyeste viden.

Om sit job siger Anna:

 

Det bedste er at være en del af et fantastisk team. Jeg elsker, at der mange forskellige opgaver, oplevelser, udfordringer og en masse kreativitet og nørderi i jobbet. Jeg lærer hele tiden en masse, og det er virkeligt spændende at være en del af en virksomhed i vækst. Jeg er dybt fascineret af hudens anatomi og de resultater, vi kan skabe med hudpleje.

Annas yndlingsprodukt:

 

A.C.T.I.V.E. formula fra pHformula. Det er fyldt med en masse aktive ingredienser, som sørger for, at celleaktiviteten altid er god. Det er altafgørende for om huden er i balance. Det skaber resultater for alle hudproblematikker og hudtyper, og så er det samtidig en syrebehandling, du selv kan udføre derhjemme, og som gør en kæmpe forskel for huden.

Lena Svensson

Bogholder

Det er Lena, der holder styr på regnskabet og modtager og ekspederer kundeordrer.

Om sit job siger Lena: 

 

Jeg elsker tal og regnskab. og glæder mig til at tage fat på nye udfordringer i nye omgivelser.

Lenas favoritprodukt:

 

Mit favorit produkt afhænger lidt af årstiden. Om vinteren, når der er vådt og koldt, er SOS repair cremen en vigtig del af min dagligdag,
hvor imod om sommeren er jeg rigtig glad for
Spot on Moisture Balance.

Dennis Kapsch

Kundeserviceansvarlig


Dennis er ansvarlig for kundeservice, hvor han bl.a. varetager ordrebehandlingen på diverse ordre som kommer på forskellige platforme – lige fra online web-bestillinger til bestilling via mail og telefon.

Om sit job siger Dennis: 

 

Det er en glæde at arbejde med service og god kundepleje. Det er spændende at arbejde med gode produkter, processer, teknik samt arbejdsgange som understøtter vores service og som altid har kunden i fokus.

Det gør mig glad at arbejde sammen med et team af dygtige kollegaer, hvor både stemningen og samarbejdet er rigtig godt.

Dennis’ favoritprodukt:

 

VITA B3 cremen er absolut min favorit. Den giver min hud fugtighed, smidighed samt balance, som er lige det jeg ønsker.

Lars Andersen

Lageransvarlig

Lars holder styr på lageret, modtager varer foruden at pakke dagens ordrer og sende dem afsted til kunderne. 

Om sit job siger Lars:

 

Vores gode sammenhold og vores evne til at arbejde sammen hos Beauty Akademiet gør mig glad. Og at se, at det vi arbejder med, har en super effekt på vores kunder.

Lars’ favoritprodukt:

 

VITA B3 cremen var min første og største (creme)kærlighed.  Den giver min hud ro og balance, hvilket er nøjagtig, hvad den har brug for.